Efterfødsel

Du og din krop har været igennem en stor forandring både fysisk og psykisk de sidste ni måneder, hvor du har været gravid og nu har født et barn enten vaginalt eller ved et kejsersnit. Der er nu et andet menneske at tage vare på, en krop der er forandret og dit overskud er højest sandsynligt druknet i vasketøj, bleskift og få timers søvn og samtidig vil du højest sandsynligt gerne have at din krop var som før.

Ved første konsultation vil vi tale om graviditeten, fødselsforløbet, evt. bristninger, kejsersnit, mm. Dine mavemuskler vil blive undersøgt, din funktion/styrke i bækkenbunden og evt. arvæv, samt eventuelle problemer/smerter du oplever i kroppen nu, hvilket kan være alt fra sår på brystet grundet amning, til smerter i lænden, tyngdefornemmelse, inkontinens, skulderproblematikker, etc. Du vil ligeledes blive vejledt i de bedste arbejds- og hvilestillinger for kroppen, således du får de bedst mulige redskaber med hjem til, at håndtere dine udfordringer. 

Du vil få øvelser, der er specifikke netop til dit problem, og blive guidet godt igennem dem, så du trygt kan lave øvelserne derhjemme. Vi planlægger sammen, hvor mange øvelser du skal have, således det bliver mest overskueligt for dig og din hverdag.

Hvis du er mor til et englebarn og ønsker at få vejledning og øvelser, er du ligeledes velkommen til at kontakte mig. 

Massage til den nybagte forældre

At få forøget familien er en fantastisk oplevelse, fyldt med glæde og sjove øjeblikke, men det kan også bringe stress, fortvivlelse, reduceret egenomsorg tæt ind på livet. Derfor tilbyder klinikken også massage til nybagte forældre.

Massagen er med til at nedsætte stress i kroppen samtidig med at kroppen bliver boostet med oxytocin, der er vores velvære- og kærlighedshormon.

Efterfødselsmassage

Efterfødselstræning på hold

 

Efterfødselsholdet (link til holdtræningen) er til dig, der ønsker at komme i gang med at bruge din krop igen efter fødslen. 

Læs mere om efterfødselsholdet her.

Efterfødselshold

Hjemmebesøg

Hvis du og din mødregruppe er interesseret, vil der være mulighed for at booke massage hjemme hos jer, hvor vi samtidig kan tale omkring efterfødselskroppen, gener og at få stabiliteten og styrken tilbage i kroppen. 

Hvis du er nysgerrig for, at høre mere er du velkommen til at sende en mail til hej@malinskyfysioterapi.dk

Malinsky Fysioterapi

Blomsterbakken 2
9380 Vestbjerg

CVR nr.: 42398764

28 68 99 66

Åbningstider

Mandag: 7.00 – 19.00

Tirsdag: 7.00 – 16.00

Onsdag 7.00 – 16.00

Torsdag 7.00 – 16.00

Weekender og helligdage efter aftale.