Massage

Massage er manipulation af blødt væv i kroppen. Formålet med massage er generelt at behandle kroppens stress eller smerter.

FYSIOMASSAGE – BOOK TID HER!

Fysiomassage, også kendt som fysiurgisk massage, er en massageform, hvor massøren arbejder dybt i væv og muskulatur. Massagen tager udgangspunkt i kroppens anatomiske opbygning, hvilket stiller krav til massørens viden omkring musklernes udspring, tilhæftning, funktion samt tilstand, muskulaturen er gennemarbejdet og eventuelle skader kan afhjælpes.

SPORTSMASSAGE – BOOK TID HER!

Sportsmassage er en fysisk og manuel påvirkning af bevægeapparatets muskler og bindevæv, hvor sportsmassøren, primært med sine hænder og fingre, bearbejder kroppens bløde væv (sener, muskler, ligamenter, bindevæv, osv). Sportsmassage medvirker til forøget psykisk og fysisk velvære og nogle mener det medvirker til hurtigere restitution af træt/slidt muskelvæv.

Fokusset i sportsmassage varierer fra person til person, men et generelt formål med sportsmassage er at skabe fornyet flow i muskulaturen. Endvidere kan massøren benytte sig af tværgående massage (massage på tværs af muskelfibrenes retning), hvilket har en afbalancerende og afslappende effekt på vævet. Mennesker med spastisk lammelse har stor gevinst ved tværgående massage, da deres muskler netop er meget stramme. Det samme gælder hvis man har fået en fiberskade. Løsner massøren vævet op med massage omkring det skadede område, vil det reducere smerten da der er mindre stress og anspændthed.

Når massøren giver en grundig dybdegående sportsmassage hjælper han kroppen med udskillelse af affaldsstoffer og tilførsel af frisk ilt- og næringsrigt blod. Det kan være meget nyttigt for personer, der træner hårdt, eller for mennesker med meget monotont arbejde. Bliver musklerne brugt men med for lav tilførsel af ilt i forhold til behovet, opstår der mælkesyreophobninger . Disse kan massøren hjælpe musklerne af med. Sidder man længe i samme stilling, fx foran skærmen, og spænder, har musklerne ikke den pumpeeffekt, der skal til for at komme af med det gamle blod og affaldsstoffer, så der vil man opleve at affaldsstoffer hober sig op, giver myoser og efterfølgende spændinger.

PARMASSAGE 2X 60MIN – KONTAK OS

Plexus Fysio tilbyder nu parmassage. Det er ikke altid nemt at finde tid til en massage. Nu kan du bestille tid til en behagelig massage hjemme i stuen. Jeg kommer ud til jeres hjem og masserer dig og din ven/veninde lige efter hinanden. Det er den perfekte oplevelse at dele sammen, hvor I begge bliver helt afslappede hjemme i stuen. Bestil tid når det passer dig bedst. Det kan være morgen, eftermiddag, aften eller weekend.