Når sex gør ondt – smerter, lyst og vejen tilbage til din krop
Der er få ting, der kan skabe så meget tvivl, skam og ensomhed som smerter under sex.
Måske vil du gerne.
Måske savner du nærhed, intimitet og lyst.
Men kroppen siger nej.
Og når det sker igen og igen, begynder mange at tænke:
“Der må være noget galt med mig.”
Det er der ikke.
Når sex gør ondt, er det aldrig et personligt svigt. Det er et kropsligt signal. Og signaler kan forstås, mødes og behandles.
Smerter ved sex er mere almindeligt, end du tror
Smerter ved samleje (dyspareuni) rammer både kvinder og mænd – men særligt mange kvinder oplever det i perioder af livet. Det kan opstå:
-
Efter graviditet og fødsel
-
Ved arvæv, bristninger eller kejsersnit
-
I forbindelse med hormonelle forandringer (fx amning, p-piller eller overgangsalder)
-
Ved langvarig stress, pres eller præstationsfokus
-
Ved tidligere smerteoplevelser, der har sat sig i nervesystemet
For nogle kommer smerterne pludseligt.
For andre sniger de sig ind – lidt ubehag, lidt spænding, lidt undvigelse – indtil sex ikke længere føles trygt.
Kroppen lukker ikke ned for at være besværlig
En vigtig ting, jeg gerne vil have dig til at forstå, er dette:
Din krop arbejder altid for dig – ikke imod dig.
Når kroppen spænder, gør ondt eller “lukker”, er det ofte et forsøg på at beskytte dig.
Beskyttelse mod smerte. Mod overbelastning. Mod noget, der føles utrygt – også selvom du mentalt gerne vil.
Det betyder, at løsningen sjældent er:
-
at presse sig selv
-
at “tage sig sammen”
-
at ignorere signalerne
Vejen tilbage går gennem forståelse, regulering og tryghed.
Når smerter påvirker lysten
Smerte og lyst hænger tæt sammen.
Hvis kroppen forventer ubehag, vil lysten ofte falde – helt naturligt. Mange beskriver:
-
manglende spontan lyst
-
usikkerhed på egen krop
-
frygt for at skuffe sin partner
-
afstand eller skyldfølelse i relationen
Det er ikke fordi, du ikke vil.
Det er fordi kroppen ikke føler sig tryg.
Og her er en vigtig pointe, som mange aldrig har fået fortalt:
Lyst kommer ofte efter tryghed – ikke før.
Hvad kan du selv begynde med?
Der er heldigvis meget, du kan gøre – allerede nu.
1. Sænk tempoet
Nærhed behøver ikke altid føre til penetration. Berøring, åndedræt og kontakt er også intimitet.
2. Arbejd med vejrtrækning
Rolig udånding kan hjælpe bækkenbund og nervesystem med at give slip.
3. Lyt til kroppen – ikke kun hovedet
Hvis noget gør ondt, er det information. Ikke noget, du skal overhøre.
4. Tal om det
Smerter trives i tavshed. Det gælder både i dig selv og i relationen.
Hvornår giver det mening at søge hjælp?
Hvis smerter ved sex:
-
har stået på i længere tid
-
påvirker din lyst, dit parforhold eller dit selvbillede
-
bliver ved, selvom du “har prøvet alt”
… så er det ikke et tegn på, at du har fejlet.
Det er et tegn på, at du ikke skal stå alene med det.
Som den eneste GynObs-fysioterapeut og sexolog i Nordjylland arbejder jeg netop i krydsfeltet mellem krop, smerte, nervesystem, lyst og relation. Det betyder, at vi ikke kun ser på ét lag – men på hele dig.
Vejen tilbage til kroppen er mulig
Jeg møder mange, som troede, at smerter ved sex var noget, de bare måtte leve med.
Det er det ikke.
Kroppen kan lære noget nyt.
Spændinger kan slippe.
Tryghed kan genopbygges.
Og lyst kan vende tilbage – i dit tempo.
Hvis du er nysgerrig på, hvad der sker i netop din krop, er du velkommen til at tage første skridt.
👉 Book en tid – eller send mig en beked, så guider jeg dig videre.
Du er ikke forkert.
Din krop forsøger bare at blive hørt.