Samtaler med jer
Samtaleterapi med jer
Parterapi handler om at give jer et fortroligt rum, hvor I kan udforske og forstå jeres relation bedre. Det er et trygt og åbent rum, hvor I kan dele og udforske tanker, følelser og udfordringer uden at skulle filtrere eller forklare jer selv.
Hvad kan samtaleterapi hjælpe jer med?
- At forbedre kommunikationen og forstå hinanden bedre
- At styrke nærhed, intimitet og samhørighed
- At slippe gamle mønstre og finde nye måder at håndtere udfordringer på
- At navigere i livsforandringer som fertilitet, familieforøgelse eller andre overgange
- At håndtere konflikter og skabe en mere konstruktiv dynamik i jeres forhold
- At blive nysgerrige på hinandens behov, grænser og ønsker – også inden for seksualitet
Det hele starter med et enkelt spørgsmål
Hver samtale begynder med:
Hvad ønsker I at få klarhed over i dag?
Fordi det er her forandringen begynder – i jeres nysgerrighed på hinanden og jeres relation.
Et trygt rum til jer begge
Samtalerummet er et sted, hvor alt er velkomment – både det smukke og det svære. Her er plads ti jer begge, uanset om I bærer på glæde, usikkerhed, sorg, skam, frustration, tvivl eller noget helt andet. Sammen udforsker vi, hvad der fylder i jeres relation lige nu, og hvordan I kan tage de næste skridt fremad – som et team.
Hvordan foregår samtalerne
Parterapien tilpasses jer og jeres behov.
Hver session er en blanding af refleksion og konkrete redskaber, som kan hjælpe jer med at forstå jer selv og hinanden bedre, samt hjælpe med at handle på en måde, der giver mening for jer begge.
Vi sætter et klart formål for forløbet, men der er altid plads til at arbejde med det, der dukker op undervejs.
Jeres rejse starter her
Livet er for værdifuldt til at blive levet halvt, og et stærkt parforhold kræver investering og opmærksomhed.
Parterapi er en måde at skabe klarhed, nærhed og balance i jeres relation – og et skridt mod et liv sammen, der føles helt rigtigt for jer begge.
Er I klar til at tage det første skridt?
Hvem er jeg?
Michelle Malinsky, Klinikejer af Malinsky Fysioterapi
Min mission
Jeg ønsker at gøre en forskel for mine klienter ved at skabe et trygt, læringsrigt og motiverende forløb, der lærer dem at tage hånd om deres egen sundhed, både mentalt og fysisk på lang sigt.
Jeg brænder for at nedbryde tabuer og italesætte svære emner, så mine klienter føler sig hørt og får en dyb forståelse for deres udfordringer. Ved at kombinere min viden om sammenhængen mellem det fysiske og psykiske, stræber jeg efter at give mine klienter de bedste redskaber til at håndtere deres udfordringer.
Jeg tror på, at forandring starter med nysgerrighed og refleksion, det er her, vi skaber plads til nye perspektiver, større forståelse og konkrete skridt mod et liv som ikke blot overleves, men som virkelig leves – og det er min fornemste opgave at hjælpe til dette.