Rectus diastase (delte mavemuskler)– hvad betyder det egentlig?
Mange kvinder (og mænd) hører ordet rectus diastase og bliver bekymrede. Måske har du oplevet en “topmave” efter fødslen, et lille hulrum mellem mavemusklerne, eller måske føles din kerne bare ikke som den gjorde før.
Men lad mig starte med at slå fast: Rectus diastase er ikke farligt!
Det er en helt naturlig tilpasning af kroppen – særligt under graviditeten, hvor maven skal gøre plads til et lille menneske. Og det er heller ikke sådan, at du “går i stykker” eller ikke må bruge din mave igen. Tværtimod er det vigtigt, at du bruger din kernemuskulatur – men på den rigtige måde.
Rectus diastase betyder, at der er en adskillelse eller øget afstand mellem de lige mavemuskler (rectus abdominis), som mødes på midten af maven. De holdes normalt sammen af en bindevævsstruktur, der kaldes linea alba.
👉 Alle mennesker har en spalte her – den skal være der. En afstand på 1,5–2 fingerbredder er helt almindelig og ikke farlig i sig selv.
Under graviditet strækkes bindevævet naturligt, så der bliver bedre plads til barnet, og efter fødslen kan det tage tid for vævet at finde sin styrke igen.
Er det farligt?
Nej – rectus diastase er ikke farligt.
Det er vigtigt at vide, at en afstand mellem mavemusklerne ikke er det samme som at have en “skadet mave”. Mange lever uden gener.
Det er først, når bindevævet bliver meget svækket, og man oplever symptomer som:
-
Ubehag eller smerter
-
Øget svaj i lænden
-
At maven buler frem
… at det kan være relevant at gøre noget aktivt.
Hvad kan du selv gøre?
Den vigtigste nøgle er at bruge din kernemuskulatur på den rigtige måde:
✨ Lære at aktivere de dybe mavemuskler og bækkenbunden sammen
✨ Arbejde med åndedrættet, så du ikke skubber unødigt ud i maven
✨ Bygge styrke op gradvist – så maven igen kan holde til hverdagsbelastning og træning
Mange tror, at de ikke må træne maven – men det modsatte er tilfældet: Træning er vejen til at genvinde styrke og stabilitet. Det handler bare om de rigtige øvelser, tilpasset dit niveau.
Hvordan kan jeg hjælpe?
Som fysioterapeut med speciale i gynobs fysioterapi, fertilitet og sexologi/parterapi kan jeg hjælpe dig med:
✅ At undersøge, hvor stor din diastase er, og hvordan bindevævet føles
✅ At lære dig øvelser, der styrker mave og bækkenbund på en sikker måde
✅ At guide dig videre til mere krævende træning, når din kerne er klar til det
✅ At tage hånd om eventuelle gener fra ryg, bækken eller hofte, som kan hænge sammen med diastasen
✅At blive tryg i din krop igen, så du kan se på den med kærlige øjne
👉 Du skal altså ikke være bange for din mave. Den har gjort et kæmpe stykke arbejde – og med de rigtige øvelser kan du hjælpe den til at blive stærk og velfungerende igen.
Konklusion
Rectus diastase er ikke noget, du skal frygte. Din krop er stærk og tilpasningsdygtig – den skal bare have de rigtige redskaber.
Hvis du har rectus diastase og føler dig usikker på, hvordan du skal træne, eller hvis du oplever gener i ryg, bækken eller mave, så book en tid hos mig. Sammen finder vi den bedste vej for dig. 💜
Book en tid her