En tryg aften om kroppen, nærværet og intimiteten efter moderskabet
✨ Er du blevet mor – og føler du dig samtidig lidt fremmed i din egen krop?
✨ Savner du nærhed, lyst og følelsen af at være dig?
Så er denne workshop skabt til dig.
Når vi bliver mødre, forandrer alt sig – både fysisk, følelsesmæssigt og relationelt.
Som GynObs-fysioterapeut og sexolog møder jeg mange kvinder, der:
– Kæmper med smerter, tørhed, træthed eller manglende lyst
– Har svært ved at være både nærværende mor og kæreste
– Ikke længere helt genkender kroppen, de bor i
– Længes efter intimitet, men ikke ved, hvor de skal starte
På denne aften skaber vi et trygt og varmt rum, hvor du får:
🌿 Viden og forståelse
– Hvordan graviditet og fødsel påvirker kroppen og seksualiteten
– Hormonernes rolle: hvorfor østrogen falder, hvorfor oxytocin trækker dig mod barnet, og hvordan kortisol kan holde dig fanget i stress og udmattelse
– Hvorfor lyst og intimitet kan føles langt væk – og hvordan du kan nærme dig det igen
– Hvordan skam, identitetstab og følelsen af utilstrækkelighed påvirker os som kvinder og partnere
🌿 Redskaber og øvelser
– Blide, kropslige øvelser til at genfinde kontakten til din krop
– Mindfulness som en vej til ro i nervesystemet og tilstedeværelse i kroppen
– Refleksioner og små justeringer, der kan åbne for mere nydelse og nærhed
– En påmindelse om, at du er mere end bare mor – du er også kvinde
🌿 Fællesskab og genkendelse
– Du er ikke alene
– Her møder du andre kvinder i samme livsfase – uden præstation og uden facade
Halvdelen af alle par med små børn går fra hinanden, før barnet fylder 6 år. Men det behøver ikke være sådan.
Denne workshop handler ikke om at fikse dig – men om at give dig viden, redskaber og rum til at finde hjem til dig selv igen. Til kvinden bag moderen.
✨ Giv dig selv denne aften – en investering i dig selv, din krop og dit parforhold.
Jeg ønsker at gøre en forskel for mine klienter ved at skabe et trygt, læringsrigt og motiverende behandlingsforløb, der lærer dem at tage hånd om deres egen sundhed på lang sigt.
Jeg brænder for at nedbryde tabuer og italesætte svære emner, så mine klienter føler sig hørt og får en dyb forståelse for deres problematikker. Ved at kombinere min viden om sammenhængen mellem det fysiske og psykiske, stræber jeg efter at give mine klienter de bedste redskaber til at håndtere deres udfordringer.
Sammen lægger vi en personlig plan, der tager udgangspunkt i din hverdag og dine behov for at reducere smerter og gener, øge bevægelighed, blive stærkere og få øget livskvalitet.
© 2025 Malinsky Fysioterapi – Designet af Aveo web&marketing